Dark to light blue gradient background with white dots medium

Udgivelsesdato

Igen er SEEPEX teknologisk førende i udviklingen af ekscentersnekkepumper. Som første producent kan SEEPEX tilbyde en nyudviklet excentersnekkepumpe, som er certificeret iht. den nye EHEDG-testproces og er derfor blevet tildelt et EL Class 1 certifikat.

Den nye BCFH-serie opfylder således de højeste krav hvad angår hygiejne, rengøring og sterilisation, og sikrer ydermere en skånsom pumpning. Den nye, meget mere gennemskuelige certificeringsproces bliver indtil 2020 obligatorisk for alle komponenter med EHEDG-certificeringer. Dertil hører alle komponenter i produktionsanlæg inden for fødevare- og drikkevareindustrien, kosmetikbranchen og lægemiddelproduktionen.

Certificeret rengøringsvenlighed

BCFH-seriens ekstreme rengøringsvenlighed samt roterende enhed og sugehus uden områder hvor mediet er stillestående (”no dead-space”) blev slået fast ved „EHEDG in-place cleanability“- testen fra Hygienic Design Institut i Weihenstephan. Denne test til kontrol af Clean-In-Place (CIP)-evnen er baseret på en mikrobiologisk påvisning af bakteriesporer efter en standard-CIP rengøring. Ved CIP-skylningen gøres pumpen helt ren, uden at det er nødvendigt at skille komponenterne ad eller foretage en ekstra manuel rengøring.

Komplet rengøring og endnu nemmere vedligehold

Alle SEEPEX-ekscentersnekkepumper har en speciel overfladekvalitet og sugehus uden områder hvor mediet er stillestående, således at produktrester ikke kan sætte sig fast. Den nye BCFH pumpe er kendetegnet ved et delt sugehus, som nemt kan rengøres. Tilløbsøret skal ikke afmonteres når der udføres vedligehold af den roterende enhed og den mekaniske akseltætning. CIP-studsen er blevet placeret væk fra midten for at optimere rengøringsmidlets turbulens. Grundet denne nye indløbsgeometri flyder skyllevæsken endnu bedre gennem pumpen.

Teknisk toppræstation – titanium-aksel udligner rotationen

Kendetegnet ved den nye BCHF-serie er en af titanium fremstillet roterende enhed, den såkaldte Flexrod, der er korrosionsbestandig, vedligeholdelsesvenlig og slid-fri. Den fleksible aksel udligner den ekscentriske bevægelse, som overføres til rotoren, hvorfor Flexrod ingen kardanled har. Færre komponenter i en hygiejnepumpe betyder også altid fordele i forhold til rengøringsvenligheden. Flexrod kan løsnes fra rotoren og stikakslen, hvilket letter vedligeholdelsen betragteligt.

Hightech hygiejnepumpe BCFH fra SEEPEX får nyeste EHEDG certifikat