Dark to light blue gradient background with white dots medium

Udgivelsesdato

Den unge mand fra Nürnberg repræsenterer Tyskland ved verdensmesterskaberne som specialist i spildevandsteknik. Som led i forberedelserne har han blandt andet trænet ved pumpevirksomheden SEEPEX.

World Skills-mesterskaberne finder sted i august 2019 i den russiske by Kazan. I konkurrencen dyster hvert andet år lærlinge, studerende og unge specialister fra hele verden om at være bedst indenfor deres fagområde. Det tyske landshold dyster om medaljer i 41 forskellige discipliner mod ca. 70 lande i konkurrencen "WorldSkills" med omkring 1300 deltagere. Over 50 erhverv er repræsenteret, herunder bagere, landskabsplejere, blomsterbindere og sågar specialister i spildevandsteknik.

Og det er netop her vores specialist i pumpeteknologi fra Bottrop kommer i spil. Lukas Kohl har nemlig trænet til verdensmesterskaberne i spildevandsteknik, hos SEEPEX. Til sommerens VM stiller den 22-årige op for Tyskland i disciplinen "Water Technology". I maj 2018 kvalificerede han sig til den indledende runde "Water Skills Germany", hvor han fik sit gennembrud i en konkurrence ved den internationale miljøteknologimesse IFAT i München. I perioden 25.-27. februar trænede Kohl så i Bottrop.

Lukas Kohl træner to gange om ugen til World Skills. I de tidsrum er han fritstillet af sin arbejdsgiver, kommunen i Nürnberg. Det er en kæmpe tillidserklæring for den 22-årige, der, siden han færdiggjorde sin uddannelse som specialist inden for spildevandsteknik, kun har arbejdet i to år. Kohl ønsker naturligvis at kvittere for denne tillid ved at vinde verdensmesterskabet og øver sig derfor indgående i de teknikker, som venter ham i konkurrencen. Iført en VR-brille skal han først gennemføre et virtuelt kontrolbesøg på et virtuelt rensningsanlæg, udføre laboratoriearbejde eller reparere en defekt pumpe. "Det gælder om at arbejde præcist og målrettet – og nå det hele indenfor et vist tidsrum".

I de tre dage Kohl var hos SEEPEX adskilte og samlede han forskellige slags pumper igen og igen. I forbindelse med opholdet holdt bl.a. pumpetekniker Hartmut Budde et skarpt øje med ham og kunne konstatere, at den unge mand havde gjort et "solidt stykke arbejde".

Lukas glæder sig nu over at skulle til "WorldSkills" i Kazan. "Det er sjovt at møde nye udfordringer og udforske egne grænser". Alligevel går han ifølge eget udsagn "temmeligt afslappet" til opgaven. Kun det med "det engelske" bekymrer ham lidt, selv om han har godt styr på fagudtrykkene.

Ved konkurrencen i Rusland kommer flere hundrede mennesker til at kigge ham over skulderen. Ud over hans familie vil også hans mentor Hilmar Tetsch være at finde i Kazan, hvor Tetsch i samtlige otte dage vil motivere Kohl til at yde sit bedste.

Ved VM 2019 er disciplinen "Water Technology" med for første gang. "Jeg satser på at komme op blandt de bedste allerede fra start", siger Kohl. SEEPEX ønsker ham under alle omstændigheder held og lykke med den store udfordring!

Lukas Kohl rejser til WorldSkills VM